My childhood home will soon be gone. Soon it will be nothing more than a memory. Many people have moved several times during their upbringing, but to me – my ...
Spotlight on the Middle East
I have the right to defend myself
Jordan Explorer: The place to stay in Aqaba
Jordan Explorer: Wadi Zarqa Ma’in
Why I should never complain about anything ever again
What's new?
Goodbye Mom
11 days ago I said goodbye to my mother. I said goodbye to my mother who gave birth to me 31 years ago and who has held me, raised me and loved me the best way she knew how from that day and until 11 days ago.
I was next to her as she left this world. The strangest experience ever. Having to say irreversibly goodbye to the one person who has known me my whole life. Known me before I even lived. Before I knew myself.
It happened suddenly, from one day to the next. Even though I have been dreading it for several years. But the fact that I have had years to reconcile myself with the thought of loosing her, doesn’t make the loss or the grief any easier to bear.
I don’t have the words to describe how it feels. Maybe I will find the words in time. Maybe the words will find me. Or maybe it is not meant to be written.

My parents’ wedding photo (+ my big brother)

Mom in Palestine this summer. Her last visit there.
Here follows my speech to my mother at her funeral on December 22 2012. No words will ever be enough.
(I apologize for the Danish)
Kære mor
Der er gået en uge og jeg savner dig allerede mere end ord kan beskrive. Du gav mig livet, og det tomrum du efterlader, er der ingen der kan fylde ud. Og det er der ingen, der skal.
På arabisk er der et ordsprog der siger, at når en forælder dør, så føles det som om, alle der elsker os i verden dør. Sådan er det selvfølgelig ikke, men det er sådan det føles.
Jeg vil huske dig som fuld af farver.
Din garderobe var fyldt med lilla, orange, turkis, store blomster og vilde mønstre. Du var altid fuld af farver, mor. Det var altid en oplevelse at se, hvilket antræk du havde valgt at tage på i dagens anledning, når vi skulle mødes. Du kunne gå i flere uger og måneder og tænke over hvilket tøj, du skulle have på til en bestemt fest, det skulle jo være det helt rigtige. Men det var altid med farver på.
Du lyste op når du så et farvestrålende tørklæde og du mindede mig gang på gang om, at du aldrig ville blive for gammel til tosset tøj og vilde farver. Du vrængede altid på næsen af mig, når jeg havde noget sort tøj på. Det synes du var for trist og kedeligt.
Hos dig var det altid sommer. Du skubbede efteråret og vinteren indtil kulden tvang dig til at udskifte sandalerne med strømper og lukkede sko. Hvis det stod til dig ville der være evigt solskin.
Jeg vil huske dig som fuld af eventyr.
Din umættelige nysgerrighed har altid guidet vejen for dig. Der var altid nye ting at prøve, nye steder at se, nye mennesker at møde og nye kulturer at opleve. Så dit liv, og dermed også mit, har altid været fuld af eventyr. Fra de helt små til de helt store.
Du blev grebet og begejstret af det meste. Det kunne være noget nyt mad, du ikke havde smagt før, en spændende teaterforestilling, en biltur til Sønderjylland eller de store kulturelle oplevelser du fik, når du rejste ud i verden.
Din eventyrlyst og din begejstring over livet har du givet videre til mig, og jeg vil altid være taknemmelig for de mange rejser og oplevelser vi fik sammen. Jeg husker et liv fuld af eventyr, lige fra bilferier med far og Thomas, til campingture med moster og Martin til de seneste år, hvor jeg har haft mulighed for at vise dig både Kina og Mellemøsten.
Du holdt aldrig op med at drømme.
Jeg vil huske dig som fuld af kærlighed.
Du tog dig altid af andre. Du var altid hengiven og klar til at hjælpe når en af os havde brug for det.
Jeg ved du elskede far, Thomas, Charlotte, Sasia og mig. Du elskede os mere end dit eget liv. Du elskede os og gav så meget til os alle. Og vi elskede dig.
Jeg ved du ofte bekymrede dig om os. Du bekymrede dig om hvordan det skulle gå med os. Men du har opfostret to stærke børn, og vi skal nok klare os. Thomas og jeg har hinanden, og vi har far, og vi skal nok passe godt på hinanden. Så du behøver ikke at bekymre dig mere.
Jeg vil tage alt hvad du har givet mig med videre i mit liv, og leve et liv der er fyldt med farver, eventyr og kærlighed. Jeg vil leve et liv fyldt med alt hvad der er dig.
Tak fordi du gav mig livet, mor. Tak for kærligheden. Tak for alle oplevelserne og minderne. Jeg vil huske, elske og savne dig så længe jeg lever.
Pas godt på dig selv til vi ses igen, og sig hej til mormor og moster fra mig.




















What are people saying?